Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Står det til EU-Parlamentet vil alle EU-lande blive tvunget til at indføre en mindsteløn. Det truer den tradition, Danmark har for at lade overenskomster fastsætter lønningerne. Men kampen er ikke slut, lyder det fra danske europaparlamentarikere.

Hvis der kommer krav om en EU-mindsteløn her i landet, kan det true den danske model, hvor fagforeninger og arbejdsgivere selv fastsætter lønnen. Billedet er fra Grundfos, der i mange år har haft overenskomst med 3F.
Henrik Bjerregrav (arkiv)

Truslen mod vores danske måde at aftale løn på er rykket et skridt nærmere. 

Torsdag har et stort flertal i EU-Parlamentet truffet beslutning om europæisk mindsteløn, som er ret vidtgående.

Her kan et EU-land blive forpligtet til at indføre mindsteløn eller almengøre overenskomster, med mindre 80 procent af lønmodtagerne er dækket af en overenskomst. Og det er et krav, som næsten ingen EU-lande vil kunne imødekomme. Og kun med nød og næppe i Danmark, hvor dækningen for tiden ligger på 82 procent og kan falde de kommende år.  

- En stor sejr for europæiske arbejderes rettigheder, lød det det fra S&D, det fælles, europæiske socialdemokratiske parti, i kølvandet på afstemningen, hvor 37 stemte for, ti imod og syv afstod fra at stemme. 

En katastrofe

Men den begejstring deles slet ikke at det danske socialdemokratiske EP-medlem Marianne Vind:

- Det vil være en katastrofe for den danske model, som bygger på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Hvis EU skal til at pådutte os lovgivning om danskernes løn, så vil den model smuldre, siger Marianne Vind.

Hun vil nu forsøge at samle de nødvendige 71 underskrifter blandt europaparlamentarikere, så sagen kommer op i den såkaldte plenarsamling, hvor alle EU-Parlamentets 705 medlemmer kan tage stilling til sagen. 

- Chancen er ikke stor, men det ville ikke være første gang, at et flertal i et politisk udvalg blev underkendt på en plenarsamling. Alle kneb gælder i kampen for at beskytte vores danske model, siger hun. 

Individuelle rettigheder

Beskæftigelsesudvalget vil også blande sig i det konkrete beløb, som mindstelønnen skal ligge på. Her skal beløbet fastsættes til 60 procent af medianlønnen. Det betyder, at man tager de samlede lønninger i det pågældende land og finder det beløb, hvor halvdelen tjener mere og halvdelen mindre, og så har man medianlønnen. 

EU’s jurister har dog vurderet, at dette vil være i strid med EU-traktaterne, hvor der står, at EU ikke må blande sig direkte i løndannelsen. 

Og så er der kommet et sprængfarligt afsnit med, om at det er “individuel ret” at være dækket af en lovbestemt mindsteløn. Det er en formulering, som for alvor er en rød klud i ansigtet på modstandere af direktivet, da det kan tages med til EU-Domstolen i forsøg på at omgå den danske undtagelse. 

Direkte frontalangreb

Nikolaj Villumsen, medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten, er også stærkt utilfreds med resultatet:

-  Mindstelønsdirektivet er et direkte frontalangreb på danske overenskomster og kampen for ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og som samtidig vil give EU uset megen magt over vores arbejdsmarked, siger han. 

Han fik nedstemt sit initiativ om at lade lande som Danmark slippe af krogen:

- Det er helt ubegribeligt, at udvalget har valgt at afvise mit forslag om en undtagelse for den danske arbejdsmarkedsmodel. Når jeg kigger ud i Europa, så er mindstelønnen mange steder blevet normallønnen. Og den har smadret fagforeninger og fået den faglige organisering til at rasle ned, siger Nikolaj Villumsen. 

Det tredje danske medlem af udvalget, Kira Marie Peter-Hansen (SF), stemte også nej til forslaget. 

Alle sejl sat ind

Forslaget om mindsteløn har også mødt stor modstand fra fagbevægelsen. Og EU-politisk ansvarlig i 3F, Peter Kaae Holm, kalder resulatet “en trist affære”:

- Trist for gode kollektive aftalemodeller som den danske. Trist for de europæiske lønmodtagere. Og trist for det europæiske samarbejde, siger han. 

Ifølge Peter Kaae Holm sætter 3F “alle sejl ind i kampen” og “gør alt hvad der står i vores magt” for at bekæmpe den nye lov. I næste uge skal han sammen med 3F’s forbundsformand, Per Christensen, blandt andet mødes med beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit om sagen. 

Ikke vedtaget endnu

Lovforslaget om en EU-mindsteløn blev fremsat i oktober 2020 af Nicolas Schmit. Her står der, at “kun” 70 procent skal være dækket af en overenskomst, hvis et land skal have lov til at slippe for at indføre mindsteløn. Og der er ingen krav om, at mindstelønnen skal ligge på et bestemt beløb. 

Til december skal EU’s beskæftigelsesministre i Ministerrådet afgøre deres holdning til forslaget fra Kommissionen. 

Herefter skal Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet blive enige om det endelige direktiv i såkaldte trilogforhandlinger. En del tyder på, at det kan ske i foråret 2022.